søndag den 18. december 2011

Er pensionsalderen nær?

Første indlæg i min blog, der primært skal bruges til at undre mig over andre menneskers vaner, påklædning og opførsel.
Tænkte, at min forrygende evne til at dømme, løfte øjenbrynet (har øvet mig længe i denne specielle evne, og kan nu fysisk løfte venstre øjenbryn uden at bevæg højre) og forholde mig til min omverden måske kan bruges til lidt sjov læsning for andre. Måske andre tænker det samme i det skjulte - måske er det bare mig.
Desuden er det vel også en måde at markedsføre sig selv på, som jeg absolut ikke vil undervurdere.

Torsdag, Rust
Og nu til dagens emne: Er jeg begyndt at blive gammel?
Var i torsdag til koncert på Rust. Blev skrevet i døren, da min veninden kender bandet. Første tegn på, at jeg ikke er gammel (men snarere teenager): Virkelig lykkelig for at komme gratis ind og derfor ikke betale indgang. Drak desuden gennem hele aftenen juleøl, da det var det billigste. Dette kan dog også være tegn på en begyndende nærighed, der vel hænger sammen med min nyeste økonomiske situation, hvor jeg fra februar skal leve af SU.
Nå, men Rust var i hvert fald fyldt med drenge på 16. Og når man så ser sådan nogle fyre og mest af alt har lyst til at spørge dem, om ikke de skal op til en matematiktime fredag morgen, så begynder den gamle kælling at titte frem.
Tog videre og dansede på Drone, hvor publikummet heldigvis var en del ældre og jeg fik smidt alderdoms-angsten.

Fredag, Culture Box
Julefrokost med Ingrid-damerne
Fantastisk julefrokost med mine veninder fra gymnasiet fredag aften. Fyldt med god mad, hyggelige snakke (det meste under bæltestedet - man er vel singlepiger, der mødes) og masser af rødvin. Ved desserten stod den på portvin og snak om glæderne ved DR2. Igen er jeg tilbage ved de truende år og min opførsel, der følger dem. Heldigvis fik vi os et ordenligt grin efter vores pensionist snak.
Vi tog videre på Culture Box for at danse til Trentemøller. Og tænk jer: Vi var med garanti de ældste til stede. Her snakker vi altså om piger/kvinder i deres bedste alder: 25 år!
Tog hjem ved 3-tiden da dansegulvet blev for trangt af teenagerpiger, der med albuerne skulle op foran. Da jeg oveni så en pige drikke en øl med sugerør, blev det simpelthen for meget.

Glæderne
Nu kan det hele godt gå op i kynisme, bekymring om alderen og grå hår (ja, det finder jeg faktisk allerede nu). Hvad kommer der egentlig af positive ting med de ekstra år? Først og fremmest kan alle jo kun snakke i gode vendinger om den ekstra erfaring, der fører til øget selvtillid. Og jeg kan kun synge med på melodien om, at det er fuldstændig fantatisk at kende sig selv, være sikker på, hvem man er og at alle andre vel også efterhånden er enige. I mandags sagde to af mine spejderpiger fx til mig, at jeg aldrig måtte gå i andet end Converse, for det var det eneste, der passede til mig. Så noget har jeg da fået ud af årene.
Så havde jeg altså også to skønne aftenerne - og det er det hele værd!

1 kommentar:

  1. noe jeg synes er skummelt er på nå dama på ditt studiearbeide som jobber heltid og virker KJEEEEEMPE gammel viser seg å være født samme år som deg......

    SvarSlet